GRAND CANYON + BRYCE CANYON

Skriv en kommentar
fuji

Da vi kørte fra  L.A havde vi en enkelt overnatning i byen Kingman Arizona. Lille men meget hyggelig by. I Kingman slappede vi af ved poolen og gik forholdsvis tidligt i seng.

Morgenen efter kørte vi til Grand Canyon, hvor vi checkede ind på hotellet omkring kl. 15.00. Så kørte vi ud for at se Grand Canyon, og hold da op et syn, det er virkelig ubeskriveligt flot og stort. Det skal opleves! Da vi havde set Grand Canyon den første dag tog vi tilbage til hotellet og fandt hurtigt ud af, at der er intet andet er at lave, end at se Grand Canyon. Skal du spise, skal du have den store pengepung frem, da alt næsten er 3 gange så dyrt, fordi der ikke er andre steder at gå hen.

Efter to dage ved Grand Canyon kørte vi til Bryce Canyon i Utah. Nationalparken mindede lidt om GC, bare mindre. Her var der heller ikke ret meget at foretage sig i byen, når man ikke var ude ved selve Bryce Canyon. Vi havde én enkelt overnatning, hvorefter vi stod tidligt op og tog på en lille hike tur inden vi kørte mod Las Vegas. På vejen mod Las Vegas kørte vi gennem Utah, Arizona og Nevada. En utrolig flot kørertur der bød på meget forskellige landskaber alt fra grønt og frodigt til gold og tør ørken.

 

NEXT STOP LAS VEGAS!

Skriv en kommentar